Seværdigheder og oplevelser for børn ved Rømø & Tønder området.

En liste over seværdigheder og oplevelser som du kan opleve sammen med dine børn fra 3 års alderen og helt frem til de unge teenagers.
Læsetid: 4 minutter

Strandsejlads / blokarts

Sjov og aktiv naturoplevelse med vind i sejlene, for hele familien og altid med dygtige instruktører.

De kan køre pæn stærkt, op til 70 km/t på de mest blæsende dage.

Det tager typisk ikke mere end 10-15 minutter at blive dus med det at køre blokart, og derfor er det muligt for børn helt ned til 6 – 8-års alderen at køre alene. Hvis man har mindre børn, er det muligt at køre en tandem, så man kører 2 personer sammen.

Kanotur i Sønderjylland

Sejl i kano på en eller flere af de fire ruter der tilsammen udgør Brede Å.

Åen har 35 km. sejlbare ruter, som tager dig på en naturoplevelse igennem det sønderjyske landskab. Forbi flotte plantage, igennem ådal, og til sidst ender man i Marsken – porten til Vadehavet. En kanotur er for alle aldre, og perfekt hvis man ønsker nogle timer sammen med familien, eller måske flere dage med overnatning?
Lej kanoer ved Sønderjysk Kanoudlejning.

Rømø Legeland på Lakolk

Legelandet på Rømø finder man på det populære butikscenter ved Lakolk. Legelandet er udendørs og har åbent i sommersæsonen, hvor Legelandet fyldes med store hoppeborge, rutsjebaner, forhindringer og trampoliner. Til de helt små er der også mindre hoppeborge hvor de kan tumle.

Til de lidt større børn er det muligt at komme på Segway ture, som ofte også er en favorit hos de voksne.

Arrild Ferieby og Svømmehal

Arrild er beliggende midt i Sønderjylland, og her finder man en stor ferieby. I feriebyen er der sommerhuse og en campingplads. Som aktiviteter er der både store legepladser, samt en svømmehal hvor der er plads til store og små børn. Svømmehallen har en lang vandrutsjebane, som klart er en af favoritterne hos børn over 3 – 4-årsalderen, og børnebassin samt puslepladser til de helt små.

Tilgængelighed: Der er lift der kan løfte fra kørestol over i bassin, samt handicap omklædningsrum.

Feriebyen har også en stor fiske sø, hvor man kan leje fiskestænger.

Adventure Minigolf Vadehavet

Vadehavet glitrer i horisonten! Tag køllen i hånden, læg bolden på banen og sæt kurs mod en oplevelse af de helt store i vores smukke marsk-landskab nær Rømø.

Skærbækcentret – et paradis for børnefamilier

Skærbækcentret byder på masser af sjove og aktive oplevelser for børn i alle aldre. Her finder I et stort vandland med rutsjebane og børnebassin, moderne bowlingbaner, indendørs legeland og kreative klubber i ferierne. Udendørs er der legeplads, hoppepude, multibane og masser af plads til leg i naturen. Centret har desuden gode faciliteter til småbørnsfamilier og ligger tæt på Nationalpark Vadehavet – ideelt til både aktive og afslappende familieoplevelser.

Lege & Labyrintpark

I Rømø Lege- og Labyrintpark får du mulighed for at slippe dit indre legebarn fri, med mere end 25 udfordrende aktiviteter for alle aldre. Udforsk f.eks. labyrinter, puslespil, mega skakspil, Angrybirds og meget mere.

Naturcenter Tønnisgård

Naturcenter Tønnisgård kombinerer naturformidling, kultur og hands-on oplevelser i børnehøjde. Her kan I udforske vadehavets skatkammer, fange krebs og østers, bygge drager, slibe rav og høre historier fra bunkernes tid. Kort sagt: En aktiverende og lærerig dag for hele familien – uanset vejr og alder.

Ridning på Rømø

Det har altid været en del af Rømø at have heste, man har brugt dem som transportmiddel, arbejdsheste til rejefiskeri samt til rekreation på øen.

Fornøjelsen ligger især i den smukke natur oplevet fra hesteryg. Rømø byder på anlagte stier til hestene, og i nogle perioder kan man også få lov at ride på de enorme sandstrande ved Lakolk og på Sønderstranden.

Som turist kan man medbringe sin egen hest eller benytte en af de 3 hestestalde som tilbyder ture for deres gæster.

Afprøv også !

sælsafari - sort safari
Sælsafari nær Rømø

Oplev spættede og gråsæler i deres naturlige habitat med guidede sælsafarier fra Rømø – typisk i sommer og tidlig efterår, hvor turene varer 2–4 timer

Bunkerstur-tonnisgaard-@Bjarke-Petersen-28-1600x1067-1.jpg
Bunkertur på Rømø

Oplev autentiske tyske bunkere fra 2. verdenskrig på Rømø, kom helt tæt på historien og besøg aflåste bunkers, der bringer dig under jorden. God aktivitet for hele familien.

Guide

Handicap tilgængelighed

Fuld tilgængeligt

Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.

Delvis tilgængeligt

Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.

Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.

Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.

Ikke tilgængeligt.

Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.

Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.