Uanset om du er til camping eller sommerhusferie, måske et weekendophold på resort eller hotel, så kan du finde det hos os. Marsken og Nationalpark Vadehavet ligger ofte lige udenfor døren, klar til at blive udforsket.
I Sønderjylland er der langt til naboen, men kort til seværdigheder og oplevelser. På Rømø kan du opleve den berømte Lakolk strand, eller den aktive strand Sønderstrand.
Kører man videre til Tønder eller de omkringliggende byer, vil man kunne finde små hyggelige samfund, hvor der gemmer sig lokale oplevelser.
Prøv at plukke dine egne Vadehavsøsters, vær vidne til et uforglemmelig Sort Sol skuespil i Tøndermarsken eller gå på jagt efter historiske oplevelser som Løgumkloster Kirke, Højer Mølle eller det historiske sted hvor guldhornene blev fundet.
Tag afsted på et eventyr i Tønder kommune, hvor sønderjyske seværdigheder og oplevelser venter dig. Vi har samlet flere udvalgte oplevelser, som bare er et must-see, når du skal på ferie i Rømø & Tønder.
Tønder Kommune er en alsidig kommune med utallige unikke oplevelser og kultur, som er helt speciel for Sønderjylland. Fra ikoniske heder og enorme strande til frodige landskaber i Tøndermarsken, hvor man kan opleve helt enestående natur-fænomener hver eneste år, fra sæson til sæson.
De mange byer, der findes i dette landskab, byder på forskellige seværdigheder og oplevelser i Sønderjylland, som kan opleves selv og i fællesskab.
På Rømø kan du overnatte på mange forskellige måder, vælg imellem feriecenter/hotel , Bed and Breakfast, campingpladser eller autocamperpladser. Den mest kendte mulighed er nok stadig det brede udvalg af sommerhuse, som kan lejes igennem en af de sommerhusbureauer, som findes på øen.
Fuld tilgængeligt
Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.
Delvis tilgængeligt
Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.
Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.
Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.
Ikke tilgængeligt.
Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.
Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.