Dette er et oplæg skrevet af Visit Rømø & Tønder.

12 genbrugsbutikker i Rømø & Tønder området

Det er blevet meget populær at ”gå på jagt” i både antik- og genbrugsbutikker samt på markeder. Vi hjælper jer lidt på vej med en liste over de permanente butikker og markeder, men tjek altid op på åbningstider da mange er drevet på frivillig basis, og derfor ofte har lukkedage.

Indholdsfortegnelse

Læsetid: 2 minutter

Kirkens Korshær Genbrug.

De har butikker i Skærbæk, Løgumkloster og Tønder. Udvalget er primært tøj og små genstande. 

Kirkens Korshær er en hjælpeorganisation, der med udgangspunkt i folkekirkelige værdier udfører socialt arbejde i Danmark. Siden 1912 har vi hjulpet socialt udsatte mennesker i Danmark – hjemløse, misbrugere, psykisk syge, ensomme, fattige. 

Genbrug | Kirkens Korshær (kirkenskorshaer.dk)

Vennekredsens Genbrugsbutik, Nørre Skærbækvej 1 6780 Skærbæk.

Butikken er drevet af frivillige, til gavn og glæde for beboerne på plejehjemmene Mosbølparken og Rosenvænget samt ældre medborgere i Skærbæk.

Udvalget er alt undtaget tøj.

Åbningstider findes på deres facebookside søg: Vennekredsens Genbrug Skærbæk

Røde Kors Butik.

De har butikker i Skærbæk, Bredebro, Tønder og Toftlund. Her finder du genbrugsting, spændende møbler og boligtilbehør samt tøj. Udvalget kan variere i de forskellige butikker.

Overskuddet fra butikkerne går til socialt arbejde i Danmark og international nødhjælp.

Giv til genbrug eller køb brugt tøj | Røde Kors (rodekors.dk)

Brøns Antik & Trödel, Brøns.

Gå på opdagelse i 360 kvm med et bredt udvalg af vintage og antikke genstande, samt spændende brocante fund, vintage og ting fra 60’erne og 70’erne.

Antik Sønderjylland – Brøns Antik & Trödelmark i Skærbæk (bronsantik.dk)

Rejsby Antik & Møbler, Rejsby.

Her finder du Sønderjyllands største udvalg i afsyrede fyrretræsmøbler, samt restaurerer de møbler på eget værksted. Foruden dette er der også porcelæn, malerier, glas m.m.

rejsby-antik.dk

Folkekirkens Nødhjælp Genbrug.

De har butikker i Løgumkloster og Tønder, og varesortimentet består af
Løgumkloster: Møbler, el-artikler, håndværktøj m.m. De sælger ikke tøj.
Tønder: Tøj, glas, porcelæn, brugsting m.m.

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød.

Løgumkloster  Genbrugsbutik Løgumkloster – noedhjaelp.dk – Folkekirkens Nødhjælp
Tønder  Genbrugsbutik Tønder – noedhjaelp.dk – Folkekirkens Nødhjælp

Mission Afrika Genbrug, Løgumkloster.

Genbrugstøj til hele familien, samt diverse pynteting.

Mission Afrika samarbejder med partnere i Afrika og Danmark om flere end 70 kirkelige og sociale projekter.

Find genbrug i Løgumkloster – Besøg Mission Afrikas genbrugsbutik

2nd Hand, Hartmannsvej 1, 6270 Tønder

Butikken sælger alt fra tøj til møbler samt Upcycling

Butikken er et samarbejde med både et ressource- og et socialøkonomisk formål. Her ønsker man at forene social og forretningsmæssig succes. Med fokus på lokale kræfter, værdiskabende arbejde og intelligent genbrug stiler de efter at øge bevidstheden af at give ting nyt liv – både menneskeligt og samfundsmæssigt.

Åbningstider findes på deres facebookside søg: 2nd Hand Shop

Y’s Men’s Genbrug, Østergade 56, 6520 Toftlund

Butikken har mange møbler m.m. De sælger ikke tøj.

Y’s Men formål er at være støtteklub for det arbejde, som gøres i og ud fra KFUM og KFUK og andet kristent børne- og ungdomsarbejde, samt støtte humanitære projekter i u- og østlande, ydre missionsarbejde m.v.

http://loppemarked.tneb.dk/?page_id=43

Vennekredsens Genbrugsbutik, Langagervej 55, 6261 Bredebro.

Butikken er frivillige arbejdere, som samler penge til det lokale plejehjems beboere.

Udvalget er primært møbler, porcelæn, legetøj m.m. De sælger ikke tøj.

Åbningstider findes på deres facebookside søg: Vennekredsens Genbrugsbutik

Agerskov kræmmermarked, Byggebjerg 6. 6534 Agerskov

Indendørs Kræmmermarked. Kun åben weekend.

Åbningstider findes på deres facebookside søg: Agerskov kræmmermarked

Find mere
læsestof her

da_DKDansk

Guide

Handicap tilgængelighed

Fuld tilgængeligt

Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.

Delvis tilgængeligt

Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.

Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.

Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.

Ikke tilgængeligt.

Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.

Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.