Løgumkloster Kirke.
Løgum Kloster blev grundlagt af cisterciensermunke o. 1173. Der er dog ikke fundet rester af det ældste kloster i Løgum. Men den imponerende kirkebygning der står der den dag i dag, og de klosterbygninger, som den bevarede østfløj var en del af, blev bygget i perioden o. 1225-1325.
Når man står i det flade landskab, tårner Løgumkloster Kirke sig op med den korsformede bygning, og man imponeres! Går man derefter indenfor i kirken, stiller sig i kirkerummet, finder ro og kigger op – imponeres man igen af kirkens størrelse, og fascineres af byggeriet.
Kirken er bygget af lokale byggematerialer. Munkestenene er fremstillet af ler fra Løgumbjerge nordvest for Løgumkloster, soklen af kampesten fra marker på egnen, og kalken er brændt af muslingeskaller fra Vadehavet.
Tønder Kristkirke.
Kristkirken er en af de kirker i Danmark, der er rigest på gammelt inventar. Det økonomiske grundlag for dette overdådige udstyr, der overvejende stammer fra slutningen af 1500-tallet til lidt ind i 1700-tallet, er byens korn og studehandel samt kniplingsindustrien. Inventaret fortæller om liv og død, om det patriciske bystyre og dets førende slægter, om danske, tyske og frisiske befolkningsislæt, om skiftende modestrømninger, om flensborgske og tønderske billedskærere og deres tøvende holdning over for nye strømninger.
Møgeltønder Kirke.
HKH Prins Joachim har benyttet kirken både til vielse og barnedåb, men kirken gemmer på mange andre spændende og sjove historier, nogle som knytter sig til lofts- og kalkmalerierne.
De drabelige malerier på loftet – er malet af tøndermalerne Johan og Sønnik Sønnichsen i 1740, men har været overmalede med grå maling fra 1837 til 1976. I Ubjerg kirke, syd for Tønder, findes et tilsvarende sæt af loftsmalerier, der minder meget om Møgeltønders i udførelsen og motivvalget.
Kalkmaleriet med De Hellige Trekonger – Grev Hans Schack (1609-76) som fik lensbrev på Riberhus og Møgeltønder i 1661, er afbilledet som en af de tre konger. At afbilde kendte personer er ikke usædvanligt, men dog sjældent på kalkmalerier. Og især på kalkmalerier som er udført mere end 50 år før personen blev født, for kalkmaleriet er fra ca. 1550. Forklaringen er, at kalkmalerierne i koret blev restaureret af A.W. Wilckens fra 1894-98. Men Wilckens nøjedes ikke med at restaurere – han opmalede og nykomponerede dekorationer og ændrede også personer, som tilfældet er med den forreste af de hellige trekonger, der blev til Hans Schack.
Hvis du vil læse flere sjove og spændende historier om Møgeltønder Kirke inden du besøger den. https://xn--mgeltnderkirke-qqbe.dk/historier-fra-kirken/
Randerup Kirke.
Den ligger så fint, i Randerups nordlige udkant, på en lille forhøjning, med vindblæste træer mod vest og nord. Færdigbygget omkring år 1200, byggeperioden måske 1130-50 (koret og skibet) og bygget i romansk byggestil. Man mener, at der her blev brugt byggemateriale/sten, der blev tilovers fra byggeriet af domkirken i Ribe.
Grunden til hvorfor vi synes kirken skal besøges er dog denne; Salmedigteren H. A. Brorson blev født i Randerup præstegård den 20. juni 1694. Som 28-årig i 1722 blev Hans Adolf præst i Randerup Kirke hvor han blev indtil 1729, derefter dansk præst i Tønder og sidst biskop over Ribe stift til sin død i 1764.
H.A. Brorson har digtet omkring 115 af Den danske Salmebogs 791 salmer. Hans kendteste salmer er ”Op al den ting som Gud har gjort” og ”Her vil ties, her vil bies” og julesalmen ”Den yndigste rose er funden”
https://www.bredepastorat.dk/om-sognene/randerup-sogn/randerup-kirke
Værd at køre efter:
Ribe Domkirke.
Ribe Domkirke er både kirke for sognets menighed og luthersk-evangelisk hovedkirke for landets geografisk største stift. Der har været kirke på dette sted siden midten af 800-tallet. Den nuværende kirkes ældste dele blev opført ca. 1150-1225 og med tilføjelser indtil begyndelsen af 1400-tallet. Det gør Ribe Domkirke til Danmarks betydeligste romanske bygningsværk.
Borgertårnet
Intet sted får man så godt og vidt indtryk af Vadehavets landskab som fra det 50 m. høje Borgertårnets top. Fra tårnet kan man se den vidtstrakte marsk mod vest med Vadehavet længst ude. Her får man syn for den sammenhæng mellem land og by, som historisk har været afgørende for enhver bydannelse.