Hvad er Vadehavslam?
Vadehavslam er helt fundamentalt et lam som har græsset i vadehavsområdet, disse lam vil man blandt andet kunne se når man kører over Rømø dæmningen, eller man befinder sig i vadehavsområdet tæt på kysten. Fårene og lammene går ofte på den side af diget hvor Vadehavet er, da disse områder ikke kan bruges til afgrøder eller andre dyr som er større og tungere.
De små lam græsser på de tørre sletter, hvor de mange forskellige urter og specielle græssorter gror i det saltede vand. Det saltede vand gør, at planterne får en saltholdig sammensætning, som spises af lammene.
Den unikke smag
Fordi lammene spiser af de saltede urter og græsser, får lammekødet en helt særlig krydret smag på grund af den saltholdige føde. Det ikke kun det saltede vand der gør at lammene har en kvalitetsrig smag, faktisk er der flere faktorer der spiller ind.
Vadehavet kan til tider være et hårdt miljø at bo i som lam, derfor kræver det at lammene får en del mere at spise, samt mere opmærksomhed fra deres mor. Dette er en egenskab som de forskellige racer af lam i Vadehavet har tilegnet sig, som resulterer i at lammet har mere muskelmasse og mindre fedt.
Dyrevelfærd i top
Noget man kan være sikker på når man spiser vadehavslam, er at lammene har haft et godt liv. Lammene har haft enorme vidder at boltre sig på, hvilket betyder rigeligt af stimulering og tilstrækkelig med mad til alle dyrene.
Vadehavslammene bliver opdrættet af familier, som gennem mange generationer har levet i vadehavsområdet, og derved mange års erfaring i at opdrætte på den mest effektive og dyrevenlige måde.
Uenighed blandt de lokale
Som altid vil der være en naturlig konflikt når der findes mange leverandører af samme produkt. Dette er også tilfældet i Vadehavsområdet, hvor man ofte kan høre forskellige meninger om, hvorvidt et lam er et ægte Vadehavslam.
En god idé er at spørge, til den mad der bliver serveret, når man bestiller Vadehavslam. Ofte kan man få en god historie af kokken, eksempelvis hvor lammet kommer fra og hvorfor det lige er derfra kokken har købt.
Her kan du opleve Vadehavslam.
Vadehavslammet kan du få forskellige steder i området omkring Vadehavet, f.eks. kan du købe kød direkte fra producenterne, eller ved Rømø slagteren som laver forskellige tilberedninger af lammet.
På nogle udvalgte restauranter kan du være heldig at Vadehavslam er på menukortet, når der er sæson for slagtning, hvilket ligger omkring september – november.
Vi kan anbefale at undersøge disse spisesteder, om de har lam på menuen i netop den periode hvor du er på besøg i vadehavsområdet: