Kirken står på Bedsteds mark, sønden for østerkanten af Bedsteds by”, således angav sognepræsten Carl Wiborg kirkens beliggenhed i 1754. Og der står den endnu, hvidkalket, bestående af skib og kor, et tårn mod vest, våbenhus mod syd og et trappetårn ved tårnets nordside. Tilsyneladende stykket sammen af enkelte dele, men virker dog alligevel som en færdig helhed. Kirkens udformning må ses som et resultat af mange århundreders beslutningstagen ud fra både kulturelle og religiøse strømninger, samt de til enhver tid altafgørende økonomiske midler.
Hvordan så kirken ud?
Færdigbygget bestod den oprindelig kun af skib og kor. Ved i dag at sammenligne soklen på skibet og koret samt tagværket synes kirken at være opført i flere tempi. Koret med triumfmuren skiller sig klart ud som det ældste afsnit. Først senere er skibet føjet til. Forklaringen er sikkert den, at man i første omgang kun byggede koret i sten til det daværende træskib. Senere kom turen til træskibet, da det trængte til at blive restaureret, og der igen var økonomiske midler.
Fuld tilgængeligt
Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.
Delvis tilgængeligt
Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.
Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.
Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.
Ikke tilgængeligt.
Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.
Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.