
Oplevelser for alle — uanset mobilitet
På Rømø og i Tønder arbejder vi for, at alle kan opleve naturen. Lej hjælpemidler fra turistkontoret og få adgang til strand, skov og marsk.
Hos Visit Rømø & Tønder mener vi, at naturen skal være for alle. Uanset om du har nedsat mobilitet, sidder i kørestol eller bare har brug for lidt ekstra hjælp, finder du her mulighederne for at opleve Vadehavet, de brede sandstrande og den sønderjyske natur på egne præmisser.
Hjælpemidler du kan leje
Begge hjælpemidler udlejes fra turistkontoret på Rømø, Juvrevej 6. Book online eller kontakt os for aftale af afhentningstid.

Lej SOFAO – badestol til strand, sø og swimmingpool
Fra 200 kr. · 700 kr. for en uge
SOFAO er designet til at give personer med nedsat mobilitet fri adgang til vandet — uden behov for særligt tilpassede ramper, hejseværk eller strandmåtter. Stolen kan bruges i swimmingpools, søer og ved stranden. Fire justerbare flydere giver en stabil og tryg badeoplevelse, hvor man kan nedsænkes helt op til skuldrene. Efter badeturen kan stolen lægges ned og bruges som en komfortabel liggestol. Vægt kun 17 kg, fuldt sammenklappelig og nem at transportere i bilens bagagerum.
- Udlejning fra turistkontoret på Rømø i bemandt åbningstid
- Skal bookes senest dagen før
- Første dag: 200 kr. · Efterfølgende dage: 150 kr./dag · Én uge: 700 kr.
- Afhentning uden for åbningstiden: kontakt os senest 2 dage før

Udlejning af terrængående el-kørestol
Fra 650 kr.
Er du dårlig gående eller sidder i kørestol, og har du et ønske om at komme med familien rundt på Rømøs stier, en tur i skoven eller en gåtur langs vandkanten på stranden? Så er det muligt nu. På turistkontoret Juvrevej 6 kan du leje en terrængående el-kørestol. Stolen står i en trailer (750 kg m. bremser), som er lige til at spænde efter bilen — eller du kan starte turen direkte herfra. Der er udførlig anvisning både til aflæsning og brug. Alt foregår med el, så det kan klares af én person. Sædehøjden er lidt højere end på en almindelig kørestol, så det kræver lidt bevægelse til forflyttelse.
- Max. hastighed 6 km/t (gåhastighed)
- Én opladning rækker til ca. 4 timer / 24 km
- Kan køre på stranden og i klitterne
- Inkl. trailer til transport rundt om øen
- Lejes for 1 dag, 5 hverdage, 1 uge eller en weekend
- GPS, forsikring og anhængertræk inkluderet

Lej en rollator hos Rømø Cykler
20 kr. pr. dag
Rollatorerne er lette og komfortable at bruge — ideelle til gåture både inde og ude. Den sammenklappelige konstruktion gør den nem at have med i bilen, og den aftagelige kurv og bakke gør indkøb og udflugter lettere.
- Sammenklappelig konstruktion — nem at transportere
- Justerbar højde 77–98 cm
- Aftagelig kurv og bakke
- Store 8" PU-hjul · maks. belastning 130 kg
- Udlejes af Rømø Cykler
Oplevelser med fokus på tilgængelighed
Her er de oplevelser i området, hvor vi har oplysninger om tilgængeligheden — så du kan planlægge turen ud fra dine behov.
Flere hjælpemidler kan lejes via kommunens depot
Tønder Kommunes hjælpemiddeldepot i Tønder udlejer et bredt udvalg af hjælpemidler — kørestole, el-seng, personløfter, rollator, ramper og meget mere. Henvend dig til kommunens terapeuter senest 14 dage før ankomst.
Prisliste — pr. døgn / uge / måned
Sygepleje og hjemmepleje
Skal du på ferie i Tønder Kommune og har brug for sygepleje og/eller hjemmepleje under opholdet, skal du kontakte din hjemkommune. Det er hjemkommunen, der bestiller hjælpen hos Tønder Kommune — senest 14 dage før ankomst.
Udbringning
Hjælpemidler kan køres ud man., tir., tors. og fre. kl. 8.00–15.00. Pris pr. vej (også ved ombytning):
- Til Rømø600 kr.
- Resten af kommunen400 kr.
Du kan også selv hente og aflevere hjælpemidlerne på depotet i Tønder.
Tilgængelighed i naturen og byerne
Rømø er kendt for sine brede, tilgængelige sandstrande, hvor du kan køre helt ud til vandkanten med bil — og med den terrængående el-kørestol kan du komme videre, hvor bilen ikke kan. Mange af øens seværdigheder og spisesteder har tilgængelige indgange og faciliteter, og Naturcenter Tønnisgaard tilbyder oplevelser tilpasset forskellige behov.
I Tønder finder du en hyggelig gågade med fliser, tilgængelige butikker og caféer. Byens kulturudbud — Tønder Museum, kunstmuseet og slotskirken — er stort set tilgængeligt for kørestolsbrugere. Mange naturområder, herunder udpegede fugletårne og shelterpladser, er tilpasset besøgende med nedsat mobilitet.
På de enkelte oplevelses- og spisesteds-sider finder du en tilgængelighedsboks med specifik information om det pågældende sted. Kontakt os endelig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en bestemt oplevelse passer til dig eller din gruppe.
Brug for hjælp eller vejledning?
Vores medarbejdere på turistkontoret på Rømø hjælper gerne med at finde det rette hjælpemiddel, planlægge en tilgængelig rute eller svare på spørgsmål om tilgængelighed i området.


































