Kirker
Visby Kirke
Beliggenhed
Bredebro
Prisniveau
Gratis
Kategori
Kirker
Visby Kirke
Kirken nuværende skikkelse i renæssancestil skyldes en stor ombygning i 1590. Der er intet separat kor og apsis, hele kirken fremtræder som et stort langhus. Dele af kirkens mure og sokler i granitsten går dog helt tilbage til romansk tid, o.1200. Kirken blev første ombygget i gotisk tid, o.1400. Da blev skibet blev forlænget mod vest, og senere blev kor og apsis nedrevet og skibet også forlænget mod øst.
Kirken gennemgik sin anden store ombygning o.1590. Bygherren var adelsmanden Peder Rantzau på Trøjborg Slot. Denne gang blev især kirkens ydermure ombygget markant i renæssancestil. Alle murene blev skalmurede og der kom svungne gavle. Ombygningen var så markant, at senere tider glemte de tidligere og faktisk mere indgribende ombygninger i 1400-tallet.
Kirkens første tårn blev opført i sengotisk tid, o.1500. I 1590 ombyggede Peder Rantzau også tårnet i renæssancestil. Det fik markante gavle i samme stil som på Trøjborg Slot, og tårnet fik et nyt og meget højt spir. Oprindeligt var spiret dækket af bliktag, men på grund af utætheder fik spiret et nyt tag i træspån o.1610. Hele tårnets øverste del senere nedrevet og helt bygget om i 1857, men den oprindelige renæssancestil blev bibeholdt. I tårnet hænger to klokker. Den ene klokke er støbt af Michael Dibler i 1590. Den anden klokke kom fra Haderslev domkirke og er støbt af klokkestøberen Armowitz i 1736.
Stemning fra visby kirke
Find os
Trøjborgvej 10, 6261 Bredebro, Denmark








