Seværdigheder

Schackenborg Slot

Beliggenhed

Møgeltønder

Prisniveau

Billigt

Kategori

Seværdigheder

Om oplevelsen

Schackenborg Slot

Når du træder ind på slotspladsen på Schackenborg Slot eller går en tur i den smukke slotspark, går du i fodspor, der strækker sig tusind år tilbage i tiden og måske endnu længere. Her regerede engang den magtfulde Ribebisp på den første borg, Møgeltønderhus, og her byggede en national krigshelt sit slot.

Slotspladsen og haven er åbent fra kl. 10 - 16 i udvalgte perioder med gratis adgang.

I 11 generationer beboede hans efterkommere, den fornemme og indflydelsesrige Schack-slægt, Schackenborg, før slottet i 1978 atter vendte tilbage til det danske Kongehus.

Året rundt venter enestående oplevelser på Schackenborg Slot. Gå på opdagelse i århundreders historie, tag på en guidet tur i den smukke slotspark eller kom forbi den gamle hestestald, hvor der opføres et spændende besøgscenter. Schackenborgs program byder både på klassiske koncerter, foredrag, debatarrangementer med mere.

Slottets sydfløj var tidligere privat bolig for Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres børn, når Prinsen kommer hjem til Schackenborg Slot så vajer kongehusflaget højt.

Det smukke barokslot blev bygget i starten af 1660’erne af rigsfeltherre og krigshelt Hans Schack.

Entré til Schackenborg Slot - UDEN GUIDE

Oplev kongelige historier i dit eget tempo på Schackenborg Slot. Uden guide kan du udforske de smukke, herskabelige rum, normalt forbeholdt særlige gæster. Gå på opdagelse i fornemme saloner, nyd de elegante detaljer og de imponerende stuklofter. Hver sal emmer af kongelig atmosfære og fortæller sin egen del af slottets historie. Fotografering og filming er ikke tilladt grundet bevaringen af de historiske interiører, og slottet er videoovervåget under besøget.

Det er den midterste sektion af slottet, der er åben. Andre dele fungerer som privat bolig for H.K.H. Prins Joachim og hans familie.

Åbningstider: mandag til lørdag kl. 12.00 – 15.00 (Sidste entré kl. 14.30)

Billetter sælges på dagen i caféen Herskabsstalden i Slotshaven.

Lukkedage kan forekomme pga. arrangementer – hold dig opdateret her på siden: 👉P.t. er der lukket 2., 7., 8., 9., 15., 16. august.

https://schackenborg.dk/arrangementer/

FACILITETER

  • Restaurant/Cafe
  • Parkeringsplads for busser
  • Mødefaciliteter
  • Indkvarteringsmuligheder
  • Museumsbutik/Kiosk
Galleri

Stemning fra schackenborg slot

Find vej

Find os

Indlæser kort...

Schackenborg 1, 6270 Tønder, Denmark

Flere oplevelser

Flere oplevelser i området