Tilbage
Fødevarer
Rømø

Rømø Rejer — Vadehavets helt egen specialitet

Rømø Rejer er en unik rejeart fra Vadehavet der fiskes ud for Rømøs kyst. Læs om den brune reje, hvordan den fanges med bundtrawl, og hvor du kan smage den på Rømø.

Visit Rømø & Tønder
Kort resume

Smag Vadehavets helt egen specialitet, de unikke Rømø Rejer. Disse små, brune hesterejer byder på en fantastisk krydret smag og er en uundværlig del af din madoplevelse på Rømø.

Sted

Rømø Havn og Vadehavet

Højdepunkt

Unik krydret smag og brun farve

Pris

Ca. 40-50 kr. pr. bøtte

Køb her

Otto & Ani's Fisk og Havnekiosken

En helt unik råvare fra Vadehavet der også fiskes omkring Rømø. Rømø Rejen — også kendt som Hesterejer — er en specialitet du ikke må gå glip af.

Hvad er en Rømø Reje?

Rømørejer er en rejeart, som lever i Vadehavet. Den er også kendt som Hesterejer, da man før i tiden brugte heste til at slæbe net gennem det lave vand ved stranden.

Rømørejer findes i det lave vand i Vadehavet, som strækker sig fra den nordligste ende ved Esbjerg til den sydligste ende i Holland. Rømørejen lever på sandbund i Vadehavsområdet, og er meget almindelig i Danmark, hvor den ofte ses i områder med lavt vand og ren sandbund.

Rømø Rejer der lige er blevet kogt
Rømø Rejer der lige er blevet kogt — @Bjarke Petersen

Hvorfor er den anderledes end normale fjordrejer?

Rømø rejen er speciel fordi den bibeholder sin brune farve, også efter den er blevet kogt, hvilket gør at den har et helt unikt udseende når den serveres.

Dog skal man ikke skræmmes af den brune farve, den smager nemlig fantastisk, og har en unik konsistens. Det skyldes delvist, at den er noget mindre end de meget kendte lyserøde fjordrejer.

Lad dig ikke skræmme af den brune farve — smagen er fantastisk og konsistensen helt unik.

Sådan fanges Rømø Rejer

For at få fat i den lille reje skal man fange den på sandbunden, det kræver en speciel form for fiskeri, nemlig bundtrawl. Der findes mange forskellige bundtrawl, dem der fiskes med fra Rømø havn kaldes bomtrawler, disse har to net på hver side af fiskekutteren.

Når kutteren er sejlet ud fra Rømøs kyst, sænker den sine to net ned, som så slæbes langs havbunden, for at trække de rejer der ligger på bunden op i nettet. Rejefiskeri er bedst om natten, eller når der er grumset vand, det er nemlig under disse omstændigheder, at rejen er mest aktiv og sidder på havbunden.

Når rejerne er hevet op på båden, bliver de kogt allerede inden kutteren går i land. Derved er de straks klar til at blive sendt afsted, til lande som f.eks. Marokko, for at blive pillet. Efter de er blevet pillet, bliver de igen sendt tilbage til Danmark eller et andet land, hvor de bliver solgt. En stor del af rejerne ender i Tyskland, hvor rejen er mere almindelig end i Danmark.

Bundtrawl som skal til at fange Rømø Rejer
Bundtrawl som skal til at fange Rømø Rejer — @Bjarke Petersen
Rejekutter ud for Rømøs kyst
Rejekutter ud for Rømøs kyst — @Bjarke Petersen

Smagen af Rømø rejer og hvilke retter den passer til

Rejen smager en smule mere krydret end hvad man er vant til med almindelige rejer, dette er hvorfor den smager helt fantastisk sammen med f.eks. salturten Kveller.

Helt generelt så serverer man Rømø Rejen som erstatning for de almindelige rejer, hvilket betyder at du kan servere dem til alt. En ægte vadehavsoplevelse er at servere Rømø Rejer på franskbrød eller i en rejecocktail, selvfølgelig med Kveller til at krydre det hele op.

🥃

Tip fra lokalen

Er du til gin-tonic, kan du servere en frisk gin-tonic fra enten Marskdestilleriet, Norlyk eller VadehavsSpirits — det passer perfekt til Rømø Rejer.

Rømø rejer kan købes ved Otto og Ani's Fisk
Rømø rejer kan købes ved Otto og Ani's Fisk

Smag den på Rømø

Rømø Rejer skal selvfølgelig smages på Rømø, og den findes enkelte steder. Hvis du ønsker at tage den med hjem til dit eget køkken, så kan den købes hos Otto & Ani's fiskeforretning i Havneby.

Du kan også bestille en ret med den i Otto og Ani's fisketeria eller ved Havnekiosken.

🦐

Hvor kan man købe Rømø Rejer?

Du kan købe Rømø Rejer på havnen på Rømø ved fiskeforretningen Otto og Ani's Fisk. Derudover kan du smage den på spisestederne: Otto og Ani's fisk og ved Havnekiosken.

🎣

Hvor fiskes Rømø Rejer?

Rømø Rejer fiskes i Danmark ud fra Rømøs kyst, samt fiskes den i næsten hele Vadehavet i Tyskland og Holland.

💰

Hvad koster Rømø Rejer?

Du kan få en bøtte Rømø Rejer fra en fiskeforretning på Rømø til ca. 40-50 kr. Sådan en bøtte er nok til 2-3 personer.

🍳

Hvordan tilbereder man Rømø Rejer?

Rømø Rejer bliver allerede ved fangst kogt i vand. Derfor kan man, når man køber en bøtte Rømø Rejer, faktisk allerede spise dem rå. Dog findes der masser af opskrifter på, hvordan man kan gøre dem mere smagfulde med f.eks. marinader.

Rømø Rejen er en ægte vadehavs specialitet — fisket lokalt, kogt ombord og serveret med den brune farve i behold. Næste gang du er på Rømø, så stop forbi havnen og smag den selv. 🦐

Visit Rømø & Tønder

#rømø rejer#vadehavet#hesterejer#rejer#lokal specialitet#mad#Rømø

Vi respekterer dit privatliv

Vi bruger nødvendige cookies for at siden virker, og — med dit samtykke — cookies til statistik og markedsføring. Du bestemmer selv, og du kan altid ændre dit valg. Læs mere i vores cookiepolitik.