Nyt museum i Tønder skal fortælle historien om Hans J. Wegner
Tønder har fået et helt nyt museum dedikeret til en af Danmarks mest anerkendte møbeldesignere, Hans J. Wegner. Oplev Museum Wegner – et nyt kulturelt samlingspunkt på den historiske marskgård Hestholm.
Besøg det nye Museum Wegner på den historiske marskgård Hestholm i Tønder. Her kan du opleve ikonisk dansk design, smuk arkitektur og den fredfyldte parkhave i hjertet af det sønderjyske marsklandskab.
Sted
Marskgården Hestholm, Tønder
Højdepunkt
Wegners ikoniske møbeldesign
Åbningstider
Tirsdag til søndag 10:00-17:00
Pris
Voksne 75 kr. (Børn 0-16 år gratis)
Besøg det nye Museum Wegner i Tønder og oplev historien om en af verdens mest ikoniske møbeldesignere. Museet formidler Hans J. Wegners liv, design og hans enorme betydning for både dansk boligkultur og internationalt design gennem smuk arkitektur og moderne formidling.
Oplev Wegners design i særklasse
Museum Wegner vil formidle både hans liv, hans design og hans betydning for dansk boligkultur. Den første udstilling har særligt fokus på Wegners designprocesser og hans indflydelse på måden, vi indretter os på i dag. Med mere end 800 m² udstillingsareal bliver der rig mulighed for at dykke ned i detaljerne og opleve de idéer, der har gjort Wegner verdenskendt.

Åbningstider
- MandagLukket
- Tirsdag – søndag10:00 – 17:00
Billetpriser
- Voksne75 kr.
- Pensionister (67+)60 kr.
- Studerende (17-18 år)60 kr.
- Børn (0 – 16 år)Gratis
Første fase af et større museum
Åbningen markerer første fase af et større museumsprojekt. Den eksisterende gård og de tilhørende stalde er blevet renoveret og omdannet til moderne udstillingsfaciliteter i samarbejde med blandt andre COBE Arkitekter og Jejsing Trælast. Planen er, at museet i fremtiden udvides med en ny fløj, som vil give endnu mere plads til udstillinger. Visionen er at skabe et sted, hvor arkitektur, landskab og Wegners designfilosofi smelter sammen med fokus på kvalitet og håndværk.

Mere end et museum
Udover udstillingerne rummer museet også en café og en lille butik, og området omkring museet er en oplevelse i sig selv. Den store, parklignende have er omgivet af marskens åbne landskab og giver en særlig ro. Inde fra museet kan man flere steder kigge mod Tønder by, hvor vandtårnet og Kristkirken står som karakteristiske pejlemærker i horisonten.

Internationalt perspektiv
Museum Wegner er skabt i samarbejde med blandt andre Hans J. Wegners døtre, Marianne og Eva Wegner, samt en række fonde, virksomheder og Tønder Kommune. Ambitionen er, at museet bliver et sted for international udveksling, da Wegners design har haft stor global betydning.

Hvem var Hans J. Wegner?
Wegner er en central figur i dansk design i verdensklasse. Han står bag den ikoniske Y-stol og er kendt for sin kompromisløse tilgang til håndværk, materialer og funktionalitet. Hans designs kombinerer æstetik og funktion på en måde, der stadig inspirerer arkitekter verden over.

Praktisk info for grupper
For grupper på mere end 10 personer gælder særlige priser: Voksne: 65 kr., Pensionister: 50 kr. og Studerende: 50 kr.
Rømø-Tønder Turistbureau





