Julenat – fortællinger fra bogen v. Thomas Fenger Uhre, forfatter og fhv. præst
30/12/2026 · 19:30
Beliggenhed
Refugievej 1, 6240 Løgumkloster, Denmark
Dato/tid
30/12/2026 · 19:30
Julenat – fortællinger fra bogen v. Thomas Fenger Uhre, forfatter og fhv. præst
Kom og hør Thomas Fenger Uhre fortælle fra hans nye bog 'Julenat', hvor dele af fortællingerne forgår på Løgumkloster Refugium.
Julenat er en fortællekreds, hvor hændelser og skæbner flettes sammen løst eller fast, alt sammen i løbet af det samme juledøgn.
Der fortælles om gamle Maja, der sætter pris på at fejre julen alene. Om Troels, der efter sin kones død fejrer julen sammen med andre på Løgumkloster Refugium. Om Jakob, der er erklæret ateist, og om hans søster Rie, der konfronteret med sin ægtefælles sygdom lever med sin tro. Der fortælles om kriminelle, der bruger juleaften på at begå indbrud. Om en kræftsyg mor på Onkologisk afdeling. Om en julemand i et Storcenter. Om et adskilt ungt ukrainsk par, der gør, hvad de kan for at mødes og fejre jul sammen i Danmark. Og alt imens transmitterer fjernsynet fra en kirke med et altermaleri af Julenat.
Bogen Julenat udkommer i november 2026, og vil kunne købes på Løgumkloster Refugium. Det er muligt at få bogen signeret efter foredraget.
Foredraget foregår i Havesalen på Løgumkloster Refugium onsdag 30. december 2026 kl. 19.30.
Pris: 100 kr. inkl. kaffe/kage
Billetsalg: I receptionen inden foredraget eller i Refugiets webshop: https://www.loegumkloster-refugium.dk/Shop
Thomas Uhre Fengers udgivelser:
Efterårsgensyn (2004)
Flakkerliv (2007)
Med dal og bakker fagre (2009)
Græsk lykke (2013)
Åbnes når jeg dør (2016)
Påskemorgen (2019)
Gravøl (2020)
Johannes Ferdinand Fenger
– en grundtvigsk “missionspræst” i guldalderens tid (2024)
Find vej
Refugievej 1, 6240 Løgumkloster, Denmark
Flere events

Lille Nytårsaften med Sønderjysk nytårsmiddag

Rundvisning Løgumkloster Refugium tirsdage i efteråret

Min vej til Refugiet - fortælling i ord og billeder ved Peter Wagner Mollerup, forstander

Broderikursus på Løgumkloster Refugium. Tema: Keltisk broderi

Lydbanko med gys

Havneby Jule - Rømø 2026

Farvernes Landskab - koncert i Løgumkloster kirke med Duo Askou // Andersen



