Foredrag: Med Havets Kæmper på Jagt

06/10/2026 · 19:00

Beliggenhed

Havnebyvej 154, 6792 Havneby, Denmark

Dato/tid

06/10/2026 · 19:00

Om eventet

Foredrag: Med Havets Kæmper på Jagt

OBS: På grund af vores ombygning, har vi rykket foredragene ned i konfirmandstuen på Præstegården. Så er vi endnu engang klar med en runde foredrag om aktuel naturvidenskab, livestreamet fra Aarhus Universitet. Det er ganske gratis at deltage, men kræver tilmelding på info@tonnisgaard.dk, ring til 74755257 eller via vores hjemmeside: https://www.tonnisgaard.dk/ture-og-aktiviteter/pop-up-aktiviteter/offentlige-foredrag-i-naturvidenskab/ Det vil være muligt at købe kaffe, te og småkager i pausen. Dørene åbner 18.40, og foredraget begynder kl. 19.00. I kan læse mere om foredragsrækken på www.ofn.au.dk Vi starter efterårets foredragsrække ud med et foredrag af Professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen. Han beskriver sit foredrag sådan her: I verdenshavene lever Jordens største dyr. Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder. Hvaler udgør de største dyr der nogensinde har levet på Jorden, og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr. De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr. I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved havoverfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til hvordan de lever. Men ny teknologi, med droner og med måleudstyr som sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi mens de jager på store dybder langt til havs. I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde. Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring. Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra forårssemesteret 2019. Teamet på Tønnisgaard glæder sig til at se jer en en lærerig aften.
Find vej

Find vej

Google
Kortdata ©2026
Kortdata ©2026

Havnebyvej 154, 6792 Havneby, Denmark

Relateret indhold

Flere events

Vi respekterer dit privatliv

Vi bruger nødvendige cookies for at siden virker, og — med dit samtykke — cookies til statistik og markedsføring. Du bestemmer selv, og du kan altid ændre dit valg. Læs mere i vores cookiepolitik.