Foredrag: Tang

tirsdag den 17. november 2026 · 19:00

Beliggenhed

Havnebyvej 154, 6792 Havneby, Denmark

Dato/tid

tirsdag den 17. november 2026 · 19:00

Om eventet

Foredrag: Tang

OBS: På grund af vores ombygning, har vi rykket foredragene ned i konfirmandstuen på Præstegården. Så er vi endnu engang klar med en runde foredrag om aktuel naturvidenskab, livestreamet fra Aarhus Universitet. Det er ganske gratis at deltage, men kræver tilmelding på info@tonnisgaard.dk, ring til 74755257 eller via vores hjemmeside:https://www.tonnisgaard.dk/ture-og-aktiviteter/pop-up-aktiviteter/offentlige-foredrag-i-naturvidenskab/ Det vil være muligt at købe kaffe, te og småkager i pausen. Dørene åbner 18.40, og foredraget begynder kl. 19.00. I kan læse mere om foredragsrækken på www.ofn.au.dk Dette er er efterårets sidste foredrag, og her skal vi høre marinebiolog Annette Bruhn fortælle om Tang. Hun beskriver sit foredrag sådan her: "Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø. Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet. Mennesker overalt på kloden har siden tidernes morgen udnyttet tang som en ressource – til mad, foder, gødning, krudt og materialer. I verden i dag står vi overfor flere store udfordringer – klimakrise, fødevarekrise, biodiversitetskrise og en ny geopolitisk dagsorden. Tang bliver ofte nævnt som en løsning der kan redde verden – men kan det nu virkelig være rigtigt? Tang er faktisk ikke planter – tang er alger. Kom og hør hvad tang og alger egentlig er for nogle skabninger. Hvad adskiller dem fra planter og dyr? Og hvordan dyrker man tang – både i havet og på land? Hør også om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden – både når det handler om klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Og få chancen for at smage på fremtiden når vi dykker ned i tangens smagsunivers. Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2020." teamet på Tønnisgaard glæder sig til at se jer til en lærerig aften
Find vej

Find vej

Google
Kortdata ©2026
Kortdata ©2026

Havnebyvej 154, 6792 Havneby, Denmark

Relateret indhold

Flere events

Vi respekterer dit privatliv

Vi bruger nødvendige cookies for at siden virker, og — med dit samtykke — cookies til statistik og markedsføring. Du bestemmer selv, og du kan altid ændre dit valg. Læs mere i vores cookiepolitik.