Man kan ikke forestille sig størrelsen af Vadehavet, førend man selv står der.

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet er et fredet område, der løber helt fra Holland og op til Esbjerg. Vadehavet et område hvor tidevandet stiger og falder to gange i døgnet. Nationalparken består af kystområder, Vadehavet, sandbanker og lavvandede marskområder.

UNESCO Verdensarv

Siden 2014 har Nationalpark Vadehavet været en del af UNESCO Verdensarv

1459 km² Nationalpark i Danmark

Vadehavet er Danmarks største Nationalpark og strækker sig fra Esbjerg og til den tyske grænse. Ved Højer finder man et slusesystem, som regulerer igennem afvandnings kanaler og Vidåen vandstanden i marsken.

Øerne Rømø og Fanø har formentlig været en del af fastlandets kyst for omkring 9000 år siden.

Skabelsen af Rømø for over 8000 år siden.

I perioden for omkring 8000-9000 år siden skabte voldsomme stormfloder - Rømø, Fanø og Mandø. Øerne var dengang en del af en samlet kyst, som efterhånden blev skyllet væk. I 1973 fandt man i forbindelse med en boring i undergrunden nogle sten, som man mener er fra tidligere istider.
Disse sten har været et fundament for skabelsen af øerne.

Hvad består Vadehavet af?

Vadehavet består af en mudret havbund hvor tusindvis af bunddyr lever et frodigt liv. Vadehavets vigtigste kendetegn er tidevandet, som falder og stiger med et mellemrum på ca. 6 timer. Tidevandet kan pumpe 1 milliard liter vand ind og ud af Vadehavet, og normalt er der omkring 1.3 - 2 meters forskel på højvande og lavvande, også kaldet ebbe og flod.

Lakolk strand (3)
DJI_0204-1600px

Sådan oplever du Nationalpark Vadehavet

01.

Mærk tidevandet

Det mest unikke for Vadehavet er tidevandet, ebbe og flod, som skaber hel særlige vilkår for planter og dyr. For at opleve forskellen mellem lav- og højvand anbefaler vi, at du besøger kysten omkring Rømø eller på fastlandet ved Ballum/Højer eller du holder øje med vandet fra Rømødæmningen af med nogle timers mellemrum eller bare næste gang, du kommer til stedet.

02.

Se trækfuglene

Vadehavet bliver også nogle gange omtalt som fuglenes buffet. Vadehavet rummer millioner tons af bunddyr, som fuglene kan spise sig mætte i, inden de flyver på den lange tur syd eller nordpå. Sæsonen for træk er i september - oktober og igen i marts, april og maj.

03.

Samle Vadehavsøsters

Ude på havbunden ligger der millioner af Vadehavsøsters, som hver dag bliver oversvømmet og tørlagt af tidevandet. En tur ud på vadefladen og samle østers er en ægte vadehavsoplevelse som kræver gummistøvler, varmt tøj og en lang gåtur ud på Vaden.

04.

Sælsafari

Sælerne i Vadehavet hviler sig på sandbankerne, som findes forskellige steder omkring Rømø og Mandø. Desværre kan man ikke med sikkerhed finde sælerne på stranden, da de for det meste finder ro fra mennesker og både på sandfladerne. Man kan derfor tage med en sælsafari ud på havet for at spotte sælerne.

05.

Sanke vadehavsurter

Planteriget har helt særlige leveforhold i det saltede vand ved Vadehavet og i Marsken, hvilket gør at mange urter og planter lever helt eksklusivt i vadehavsområdet. Mange af planterne er spiselige, og giver en kulinarisk oplevelse til dem som ønsker at smage på Vadehavet.

da_DKDansk

Guide

Handicap tilgængelighed

Fuld tilgængeligt

Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.

Delvis tilgængeligt

Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.

Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.

Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.

Ikke tilgængeligt.

Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.

Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.