Tønder Guiden

Som turist i Tønder er der nogle ting som man bare må se og opleve. i denne guide finder du 7 attraktioner i Tønder midtby som helt sikkert vil berige dit besøg i Tønder.

Visit Rømø Tønder

Online guides

En dag i Tønder

ByGuide tønder

En rute i Tønder Centrum

Seværdigheder i tønder

På kortet finder du en lille rute i Tønder indre by. På ruten kommer du forbi 6 seværdigheder, som er godt besøgt af turister fra nær og fjern.

Turen er på gå-ben og tager omkring 2-4 timer, alt efter hvor længe man bruger på hver destination. Gå-distancen er kun 900 meter i alt, så alle – både unge og gamle – kan være med.

Ruten kan downloades til din mobil, så du nemt kan følge den på din telefon via Google maps. 

Længere nede i guiden finder du en systematisk gennemgang af historier og fortællinger om alle de forskellige destinationer.

Destination 1

TØNDER KRISTKIRKE

En kirke midt i Tønder

  • Man - Lør: 10-16
  • Gratis adgang

Tønder Kristkirke som den står idag, er bygget oven på forgængeren, Sct. Nikolais Kirke. Forgængeren blev bygget i 1300-tallet og blev nedrevet i 1591, hvor den nuværende kirke i dag står. 

Selvom man byggede en ny kirke, valgte man at bibeholde kirketårnet samt vestgavlen, som blev bygget i 1520. Derfor er tårnet ældre end kirken selv.

Tønder Kristkirkes inventar

Kristkirken i Tønder er én af de kirker i Danmark, der er rigest på gammel inventar. Dette skyldes den overdådige rigdom, der var i området fra 1500-1700 tallet. Rigdommen kom fra handel med korn, Stude og den store kniplingeindustri. Inventaret fortæller en kraftfuld og tydelig historie, om det område, der dengang omgrænsede Tønder. 

Destination 2

DET GAMLE APOTEK

En livsstilsbutik man ikke glemmer

  • Man - fre: 10-17:30
  • Lør - Søn: 10-16
  • Butik

En særlig butik

Hos os kan du finde anderledes brugskunst og gaveidéer af bedste kvalitet på hylderne. Vi finder de flotteste og mest unikke produkter hos mange forskellige leverandører. I butikken i Tønder har vi et stort sortiment af brugskunst, med et strejf af hygge, nostalgi og romantik. Så kom ind og se de mange skønne og nye varer. 

Destination 3

Drøhses hus

Ét af Tønders fineste gamle huse

  • Man - fre: 11-17:00
  • Museum - Betalt adgang

Tag en rejse tilbage til en anden tid

Et særligt bevaringsværk

Drøhses hus er én af de flottest bevarede gamle huse i Tønder. Huset ligger midt på gågaden og fortæller en historie om Barokken, samt om den tids håndværk af kniplinge, som Tønder er kendt for.

Kniplingene stammer tilbage fra 1500-tallet, og omkring 1700-tallet var det en stor industri i Tønder, hvor man mener, at der har været op mod 1200 kniplinge-piger, der boede i området omkring Tønder.

Drøhses hus er idag et museum, med en interessant butik, hvor man bl.a. kan købe kniplinger og kniplingeudstyr. 

Barokhuset er et smukt og stemningsfuldt hus, med mange detaljer og bygningshåndværk af den højeste kvalitet. Det er af den grund en vigtig del af Tønder-Områdets erhvervshistorie samt et must-see, når man besøger byens gågade. 

Destination 4

uldgade

Nok én af Tønders smukkeste gader

  • Altid åben
  • Gammel gade

De rige fik Storegade og håndværkerne fik Uldgade

Særprægede huse og en bevaret brostensvej

Man har to teorier omkring navnet Uldgade. Den første teori bygger på, at man i gammel tid transporterede uldvarer til vidåen gennem denne gade og deraf navnet. Den anden teori bygger på, at gadenavnet ligger sig op ad det tyske ord wolf og oversat til dansk ulv.

Uldgade var i sin tid en gade, hvor byens håndværkere boede. Af den grund ser man den specielle byggestil med smalle, aflange huse – ofte med en gavl ud mod gaden og med flotte udsmykkede døre, som hver især er unikke.

Destination 5

Skulpturparken

Nok én af Tønders smukkeste gader

  • Altid åbent
  • Gammel gade

15 flotte skulpturer

En have til turister og lokale

I 2008 valgte man at sammensætte et kunstudvalg, der skulle stå for at udsmykke byen. Deres startkapital var 75.000 kroner og er sidenhen vokset til værdier i millionklassen, som kan findes rundt omkring i byen.

Skulpturhaven er et samlingssted for kunstskulpturer og indebærer 15 skulpturer. 

Destination 6

Kunstmuseet og Vandtånet

Kunst, Wegner og Vandtårnet

Et inspirerende sted

Stedet, hvor du kan opleve Wegner

Tønder Kunstmuseum viser nordisk kunst fra det 20. og 21. århundrede med skiftende udstillinger og udover den nordiske kunst, kan man opleve den verdensberømte møbelarkitekt Hans J. Wegner. 

 

Vandtårnet

Wegner udstillingen

Vandtårnet er i dag indrettet som museum for den berømte møbelarkitekt Hans J. Wegners stolegave anno 1995. Gaven består af de 37 stole, som han mente ville repræsentere hans design på bedste vis i fødebyen Tønder.

Fra Vandtårnet er der udsigt over hele Tønderegnen.

DEL GERNE DENNE GUIDE, HVIS DU KUNNE LIDE DEN

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email
Del på whatsapp
WhatsApp
Bjarke Petersen

Sådan spiser du østers

Læs i denne guide, hvor og hvordan du åbner din østers, læs også hvordan du spiser og tilbereder østersen.

Bjarke Petersen

Jul i Tønder

Læs om Tønder, som er Danmarks hyggeligste juleby og få inspiration om de aktiviteter som sker i julemåneden i Rømø-Tønder området.

Hold dig opdateret

Modtag et nyhedsbrev omkring nye indlæg, gode deals og inspiration til din næste ferie

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mange tak

Fordi du har valgt at hjælpe os med at blive bedre, Det betyder meget at vi kan udvikle os til at yde en bedre service til vores besøgende

Beskriv her ved siden af hvad du har oplevet hvad der kunne være bedre. Beskriv så godt du kan.

Feedback formular

Skriv din feedback anonymt her i vores formular