Balthasar Petersen (ved siden af Tønder Kulturskole, Østergade 63)
Balthasar Petersen grundlagde Nordens ældste lærer- og præsteseminarium. Han blev født den 7. maj 1703 som søn af kniplingshandler Peter Petersen i Tønder. Han fik sin uddannelse først på den lokale latinskole i Smedegade, og derefter på universitetet i Jena (Tyskland). Efter at have været huslærer forskellige steder, kom han igen til Jena. Her studerede han teologi, filosofi, jura og medicin. I 1729 blev han præst i Læk (Tyskland), senere i Sønderborg og kom i 1746 til Tønder, hvor han var præst indtil sin død.
I året 1752 samlede Balthasar Petersen nogle unge mænd i sit hjem for at uddanne dem til præster. Han overtog selv de unges undervisning.
Seminariet begyndte i oktober 1788, året efter Balthasar Petersens død. De første seks lærere dimitterede 1791. Indtil 1829 var der i alt udgået 1152 lærere fra seminariet. I 1829 overtog byen seminariet og staten i 1847.
Provst Balthasar Petersen døde i Tønder d. 1. januar 1787.
Hans Adolph Brorson (Tønder Kristkirke)
Hans Adolph Brorson betragtes som en af de vigtigste salmedigter i Danmark og Norge i 1700 tallet. Hans salmer synges i hele Skandinavien. Han er født d. 20. juni 1694 i Randerup, hvor hans far var præst. Brorson blev student fra Ribe 1712, han studerede teologi ved Københavns universitet, men dyrkede mere naturfag, historie og fremmed litteratur på Borchs Kollegium i KBH 1715.
1721 tog han teologisk embedseksamen og blev året efter præst i Randerup. I 1729 fik han ansættelse som 3 og dansk præst i Tønder, hvor han virkede indtil 1737, hvor han blev stiftsprovst i Ribe og 1741 biskop.
Han Adolph Brorson døde i Ribe d. 3. juni 1764.
Kunstneren Gunnar Hammerich skabte bronze busten af Brorson ved Tønder Kristkirken. Hammerich er født i 1893 og uddannet på kunstakademiet.
Mellem 1918 og 1934 skabte han en række statuetter, som udmærker sig ved deres livlige og rytmiske bevægelsesmønstre. Hans store figurer fra årene omkring 1940 er beherskede og sikre i formen, rolige og harmoniske i holdningen, men de har ikke det nærværende liv som busterne og statuetterne.
Hans hjem på Ærø virker i dag som et museum, hvor der også findes en del effekter, indsamlet på Tønder-egnen som Tønders gamle by pumpe fra Torvet.
Han døde i Ærøskøbing d. 23. maj 1977, hvor han også ligger begravet.
Bronze busten af salmedigteren H.A Brorson er en gave fra Ny Carlsbergfondet.
Jernskulptur af Robert Jacobsen (ligger ved hovedindgangen til Tønder Hallerne.)
Robert Julius Tommy Jacobsen, født d. 4. juni 1912 i København.
Han var en dansk kunstner, der var selvlært som skulptør og grafiker. Han er repræsenteret med skulpturer i museer og offentlige pladser over hele verden.
Han tilhørte gruppen af abstrakte kunstnere omkring den parisiske galleriejer Denise Rene Jacobsen.
Han var professor ved Akademie der Bildenden Künste, München (1962-82) og ved det Kongelige Danske Kunstakademi i København.
Han dør i 1993 på sit landsted.
Hans første skulpturer er i træ og sten, men efter 1949 arbejdede Robert med jernskulpturer. Robert arbejdede tæt sammen med svigersønnen Bernard Léauté, som også var med i skabelsen af skulpturerne i Tørskind Grusgrav.
I dag har Roberts karakteristiske kunst for længst opnået klassikerstatus. Det er derfor en stor glæde, at vi også kan nævne Tønder som hjemsted for et af hans betydelige værker.
Martin Hammerich (foran Tønderhus på hjørnet af Kongevej og Jomfrustien)
Martin Hammerich (1883-1940) har været en dansk embedsmand. Hans ambitioner og livs emner var knyttet til dansk identitet især i forbindelse med det Sønderjyske spørgsmål, hvor Nordslesvig efter 1864 blev en del af Tyskland. Han arbejdede for bevarelsen af danskheden i Sønderjylland og Nordslesvigs genforening med Danmark. Efter genforeningen havde han indflydelse på dansk lovgivning i Sønderjylland og grænseflytningen mellem Danmark og Tyskland. Hans mindesmærke med bronzemedaljen på granit blev lavet af hans bror billedhuggeren Gunnar Hammerich. Stenen bærer inskriptionen ’ Støt i mål, og mild i sind, han satte al, sin gerning ind, for Danmarks sag, at gavne.’
Guldhorns Pigen(Ribe Landevej, Tønder)
Kjerstine Svendsdatter var pigen der fandt det første guldhorn på en mark ved Gallehus.
Lørdag aften d. 20. juli 1639 gik en ung kniplepige fra Østerby til Tønder, ved Gallehus snublede hun over noget, der stak op af jorden. Hun troede, det var en rod, fik den hevet op, og så da at det var et horn. Det blev bragt til lensmanden på Møgeltønderhus, som lod det vurdere af en guldsmed i Tønder. Han kunne oplyse, at hornet var af rent guld, og det blev derfor overgivet til kong Christian IV. Som belønning fik Kjerstine Svendsdatter et rødt skørt.
Kunstneren:
Frederik Grube er født d. 17. Juni 1922 i Hokkerup syd for Aabenraa.
Frederik blev uddannet skrædder, men har siden barnsben skåret i træ, og i 1954 smed han nål og tråd og blev træskærer. Det blev til et utal af figurer og relieffer. Efter eksperimenter med brug af motorsav i 1991, tog tingene fart.
Kagmanden (Torvet i Tønder)
Helt frem til 1800-tallet indtog byens kag eller skamstøtte en central plads i bybilledet i en lang række nordeuropæiske byer.
Kagen/Kagmanden var en muret forhøjning, hvor lovovertrædere blev kagstrøget, hvilket betyder. Lænket til en skamstøtte og pisket af bøddelen, hvorefter vedkommende mistede sine borgerlige rettigheder og måtte forlade bysamfundet.
Det var ofte ganske banale lovbrud, der medførte kagstrygning i gamle dage. I 1813 gribes i Tønder en skomagerlærling i æblerov, som straf skal han piskes offentligt og stå i gabestokken i en time. Men i dette tilfælde lod man dog nåde gå for ret. Dommen ændredes til 3 dages fængsel på vand og brød.
På selve skamstøtten anbragte man i visse tilfælde en ’Kagmand’ – udskåret træfigur, som skulle minde borgerne om at holde sig til loven.