Historiske udgravninger, bunkers og gamle ruiner kan findes mange steder i det sønderjyske landskab. Gå på opdagelse der hvor man kan se og føle historien endnu, eksempelvis på Rømø hvor der findes utallige bunkers gemt fra Anden Verdenskrig, eller udforsk de blottede sten fra gamle ruiner, fra en tid ingen husker mere.
Alt det og meget mere kan du finde i dette indlæg om ruiner, bunkers og andre udgravninger.
Bunkers på Rømø
Bunkerne på Rømø er nogle af de mest kendte og besøgte tidslommer i området. De mange bunkers er spredt ud over hele øen, mange af dem er nu overdækket af trækroner, hvilket man kan undre sig lidt over, for da bunkerne blev bygget, var der faktisk ikke et eneste træ på Rømø.
Bunkerne kan opleves på egen hånd, hvis man tager sig en vandretur ind i plantagerne, men den bedste oplevelse er klart at udforske bunkerne sammen med en guide, eksempelvis fra Marskture eller Tønnisgård. Sammen med guiderne får du nemlig også adgang til aflåste bunkers, der i nogle tilfælde er begravet under flere meter dybt sand.
Steder du kan finde bunkerture:
Trøjborg Slotsruin
Det sker ikke ofte, at ruiner stadig står flotte og velholdte efter næsten 800 år, men dette kan man roligt sige at Trøjborg Slotsruin gør. Slottet der i dag udgør ruinen, blev opført i 1300-tallet på en 30 x 30 meters banke, hvor blandt andet Dronning Margrethe 1. og Ribe bispestol har været i besiddelse af ejerskabet på borgen.
I dag kan man stadig gå over træbroen til Slotsruinen, hvor store dele af borgen er bevaret.
Kommandørgården
Man kan ikke kalde Kommandørgården på Rømø en ruin, men den har dog stadig en fortid der er interessant.
Gården var indtil 1867 fæstegård under Haderslevhus, og er gået i arv gennem 12 generationer. Den nuværende bygning er opført i 1749.
På Rømø var der flere kommandørgårde fra tiden hvor man fangede hvaler, disse hvaler blev bl.a. forarbejdet til olie.
Gården er i dag et museum, hvor bolig og udlænger er indrettet som i sidste tredjedel af 1700-tallet
Bemærk museet er vinterlukket.
https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseets-kommandoergaard/
Grøngård slotsruin
Et herregårdsanlæg eller slot fra 1600-tallet placeret lidt uden for Tønder. Ruinen består af granit fundamenter og rester af teglstensmurværk, dog er det begrænset hvor meget rester man kan se, men man kan stadig tyde fundamentet af ruinen.
Langdysserne ved Abterp
Måske syner disse stenaldergrave, som i dag ligger i en fugtig lavning, ikke af meget, men på flere måder er de usædvanlige. Dysser og andre storstensgrave er som tidligere nævnt sjældne i det vestslesvigske, men de er en god illustration af de bevægelser, der er foregået i marskområdet gennem de sidste 5000 år.
Koordinater til Langdysserne:
Longitude: 8.7539
Latitude: 55.10613
Sikringsstilling Nord
Sikringsstilling Nord er en befæstningslinje anlagt af det tyske militær under Første Verdenskrig. Den blev opført i perioden 1916 til 1918 som sikring mod et engelsk angreb fra nord.
Linjen strakte sig hen over det dengang tyske Sønderjylland, fra østkysten ved Hoptrup til vestkysten på højde med Skærbæk.
Den bestod af pigtrådsspærringer, en dobbelt linje af delvist udgravede skyttegrave, artilleristillinger og dækningsrum. I alt omkring 800 bunkere.
Den måske bedste måde at opleve sikringsstillingen er ved Gammelskov batteri tæt på Agerskov. Batteriet var en 24 cm. kanon, som man i dag stadig tydeligt kan fornemme størrelsen af.
Adresse:
Østergårdvej 2, 6534 Agerskov