På Rømø og langs Vadehavet

De bedste strande

Rømø har mange attraktioner som besøgende kan udforske såsom overvældende natur, hyggelige butik stræder, interessante museer og eftertragtede restauranter. Den bedste attraktion er dog Rømøs enorme sandstrande.

Hvilke strande
findes i området?

De to mest kendte strande er Lakolk og Sønderstrand begge på Rømø. Men der findes flere strande i området, som ikke er så ofte besøgt, men som stadig har rigtig meget at byde på. Andre strande man kan besøge er stranden ved Havneby eller stranden ved Hjerpsted, som mange også bruger til at gå ture ved.

Lakolk strand (3)
DJI_0235
DCIM100MEDIADJI_0006.JPG
DJI_0236

Vesterhavets juvel

Rømøs vestkyst er
sandstrand til 5 stjerner

Strandene på Rømø sammenlignes visuelt bedst med flad ørken, hvor Vesterhavet konstant bruser ind over for at ændre landskabet. De to strande på Rømø hænger geografisk sammen, men man kan ikke køre langs vandet fra den ene til den anden. Dog kan turen tages til fods.

Strandene er opdelt af klitlandskab, hvor naturen har fået lov at udfolde sig uden begrænsning.

Lakolk Strand

Lakolk Strand er den mest badevenlige strand, hvor der ofte kun er 900 – 1000 meter fra klitterne til Vesterhavet, hvilket gør den til den smalleste af de to strande. Lakolk er opdelt i zoner, hvor der både er bilfrizone, surf zone, en zone hvor man kan lufte hunden og den største zone hvor biler og badene gæster færdes.

Stranden er i højsæsonen overvåget af livreddere.

Sønderstrand

Sønderstrand er en lidt anden fortælling end den folkekære badestrand på Lakolk. Sønderstrand er mindre besøgt, og har nogle helt andre muligheder end Lakolk. Når det er sagt, så er Sønderstranden også en fantastisk badestrand, og her er det tilmed også tilladt at bade som naturist.

Fra klitterne ud til vestkysten er der på det bredeste  stykke snart 3 km. hård sandbund. Dette giver mulighed for diverse vindsportsgrene, og man kan, også som nybegynder, komme direkte derned og prøve nogle af aktiviteterne, da lokale vindsportsskoler ofte er på stranden.

Aktiviteter på stranden

På strandene kan man opleve forskellige aktivteter, som man også selv kan prøve kræfter med.

Strandsejlads på Sønderstrand

3 hjul og 1 stort sejl hvor alle kan være med.

Segway på Lakolk

Guidede segway tours er også muligt.

Flyv med drage

Medbring din egen eller køb en på Lakolk

Motorfestival på stranden

Rømø Motorfestival i August

Pluk østers

Østersture ved Hjerpsted Strand

Picnic i klitterne

Find et hyggeligt sted at holde picninc

nn_NONorsk nynorsk

Søg her..

Udvalgte aktiviteter

Guide

Handicap tilgængelighed

Fuld tilgængeligt

Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.

Delvis tilgængeligt

Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.

Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.

Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.

Ikke tilgængeligt.

Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.

Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.