Vadehavets helt egen specialitet – Rømø Rejer.

En helt unik råvare fra Vadehavet der også fiskes omkring Rømø.
Læsetid: 3 minutter

Hvad er en Rømø Reje?

Rømørejer er en reje art, som lever i Vadehavet. Den er også kendt som Hesterejer, da man før i tiden brugte heste til at slæbe net gennem det lave vand ved stranden.

Rømørejer findes i det lave vand i Vadehavet, som strækker sig fra den nordligste ende ved Esbjerg til den sydligste ende i Holland. Rømørejen lever på sandbund i Vadehavsområdet, og er meget almindelig i Danmark, hvor den ofte ses i områder med lavt vand og ren sandbund.

Rømø Rejer der lige er blevet kogt - @Bjarke Petersen - Visit Rømø & Tønder
Rømø Rejer der lige er blevet kogt - @Bjarke Petersen - Visit Rømø & Tønder

Hvorfor er den anderledes end normale fjordrejer?

Rømø rejen er speciel fordi den bibeholder sin brune farve, også efter den er blevet kogt, hvilket gør at den har et helt unikt udseende når den serveres.

Dog skal man ikke skræmmes af den brune farve, den smager nemlig fantastisk, og har en unik konsistens, Det skyldes delvist, at den er noget mindre end de meget kendte lyserøde fjordrejer.

Sådan fanges Rømø Rejer

For at få fat i den lille reje skal man fange den på sandbunden, det kræver en speciel form for fiskeri, nemlig bundtrawl. Der findes mange forskellige bundtrawl, dem der fiskes med fra Rømø havn kaldes bomtrawler, disse har to net på hver side af fiskekutteren.

Når kutteren er sejlet ud fra Rømøs kyst, sænker den sine to net ned, som så slæbes langs havbunden, for at trække de rejer der ligger på bunden op i nettet. Rejefiskeri er bedst om natten, eller når der er grumset vand, det er nemlig under disse omstændigheder, at rejen er mest aktiv og sidder på havbunden.

Når rejerne er hevet op på båden, bliver de kogt allerede inden kutteren går i land. Derved er de straks klar til at blive sendt afsted, til lande som f.eks. Marokko, for at blive pillet.

Efter de er blevet pillet, bliver de igen sendt tilbage til Danmark eller et andet land, hvor de bliver solgt.

En stor del af rejerne ender i Tyskland, hvor rejen er mere almindelig end i Danmark.

Bundtrawl som skal til at fange Rømø Rejer - @Bjarke Petersen, Visit Rømø & Tønder
Bundtrawl som skal til at fange Rømø Rejer - @Bjarke Petersen, Visit Rømø & Tønder
Rejekutter ud for Rømøs kyst - @Bjarke Petersen Visit Rømø & Tønder
Rejekutter ud for Rømøs kyst - @Bjarke Petersen Visit Rømø & Tønder

Smagen af Rømø rejer og hvilke retter den passer til.

Rejen smager en smule mere krydret end hvad man er vant til med almindelige rejer, dette er hvorfor den smager helt fantastisk sammen med f.eks. salturten Kveller.
Helt generelt så servere man Rømø Rejen som erstatning for de almindelige rejer, hvilket betyder at du kan servere dem til alt.

En ægte vadehavsoplevelse er at servere Rømø Rejer på franskbrød eller i en rejecocktail, selvfølgelig med Kveller til at krydre det hele op.

Tip:
Hvis man er til gin-tonic, kan man servere en frisk gin-tonic fra enten Marskdestilleriet, Norlyk eller VadehavsSpirits.

Rømø rejer kan købes ved Otto og Ani's Fisk
Rømø rejer kan købes ved Otto og Ani's Fisk

Smag den på Rømø

Rømø Rejer skal selvfølgelig smages på Rømø, og den findes enkelte steder.

Hvis du ønsker at tage den med hjem til dit eget køkken, så kan den købes hos Otto & Ani’s fiskeforretning i Havneby.

Du kan også bestille en ret med den i Otto og Ani’s fisketeria eller ved Havnekiosken.

Du kan købe Rømø Rejer på havnen på Rømø ved fiske forretningen Otto og Ani’s Fisk. Derudover kan du smage den på spisestederne: Otto og Ani’s fisk og ved Havnekiosken.

Rømø Rejer fiskes i Danmark ud fra Rømøs kyst, samt fiskes den i næsten hele vadehavet i Tyskland og Holland.

Du kan få en bøtte Rømø Rejer fra en fiskeforretning på Rømø til ca. 40-50 kr.

Sådan en bøtte er nok til 2-3 personer.

Rømø Rejer bliver allerede ved fangst kogt i vand. Derfor kan man, når man køber en bøtte Rømø Rejer, faktisk allerede spise dem rå.

Dog findes der masser af opskrifter på, hvordan man kan gøre dem mere smagfulde med f.eks. marinader.

Find mere
læsestof her

nn_NONorsk nynorsk

Søg her..

Udvalgte aktiviteter

Guide

Handicap tilgængelighed

Fuld tilgængeligt

Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.

Delvis tilgængeligt

Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.

Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.

Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.

Ikke tilgængeligt.

Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.

Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.