Naturcenter Tønnisgård
Days
Hours
Minutes
Seconds
Vi er dette efterår igen vært for Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. Så I kan i den kommende tid glæde jer til 6 spændende foredrag som bliver live streamet fra Århus Universitet.
Det er ganske gratis at deltage, men kræver tilmelding på info@tonnisgaard.dk eller 74755257.
Det vil være muligt at købe kaffe, te og småkager i pausen.
Dørene åbner 18.40, og foredraget begynder kl. 19.00.
I kan læse mere om foredragsrækken på www.ofn.au.dk
Denne aften kommer professor i Kemi Karl Anker Jørgensen, og fortæller om spejlbilleder og molekyler.
Han beskriver sit foredrag sådan her:
“Spejlbillede-molekyler består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Det ene kan være vital for os mens den anden version kan være giftig. Derfor er det afgørende at forstå molekylernes struktur – bl.a. når der udvikles nye lægemidler.
Dine to hænder er ikke ens: den ene hånd er et spejlbillede af den anden. På samme måde er det med en række vitale molekyler inden i os og omkring os – livets molekyler. De består af samme slags atomer, men er spejlbilleder af hinanden. Forunderligt nok er det ofte kun den ene af de to spejlbillede-versioner af disse molekyler der forekommer i os mennesker.
Ligesom kun højre hånd passer i en højre-handske, er det med spejlbillede-molekyler og receptorer for kroppens sanser: fx har molekylet, som passer i vores receptor for duften af jordbær, en spejlbillede-version – og dét molekyle sanser vi som duften af basilikum.
For andre molekyler kan den ene spejlbillede-version være vital for os, mens den anden version kan være giftig eller ligefrem dødelig.
Derfor er den rumlige opbygning af fx et lægemiddel ofte af afgørende betydning for dets biologiske og derigennem helbredsmæssige effekt. Under foredraget vil du høre eksempler på hvordan Aarhus-forskere har bidraget til udvikling af nye lægemidler pga. deres ekspertise i molekyler og deres spejlbilleder og hvordan denne nye forskning kan bidrage til en mere bæredygtig fremstilling af lægemidler.
Du vil også høre om hvordan spejlbillede-molekyler påvirker vores liv og omgivende samfund.”
Teamet på Tønnisgaard glæder sig til at se jer til en hyggelig og lærerig aften.
Fuld tilgængeligt
Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.
Delvis tilgængeligt
Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.
Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.
Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.
Ikke tilgængeligt.
Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.
Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.