Dette er et oplæg skrevet af Visit Rømø & Tønder.

7 festivaler og arrangementer du skal opleve

Indholdsfortegnelse

Sønderjylland er spækket med oplevelser og især i og omkring Rømø & Tønder. Vi har samlet 7 arrangementer eller festivaler som du skal opleve i det sydvestjyske.
Læsetid: 4 minutter

Østersfestival 

Festivalen er en hyldest til østersen, som over det sidste årti er blevet en anerkendt delikatesse. På festivalen kan du opleve berømte kokke dyste i flere discipliner, der alle har østersen som hovedingrediens.

Festivalen er et madunivers hvor man kan få lov at smage alverdens måder at tilberede en østers.

Læs mere om østersfestivalen her..

Danmarks østersfestival
@Bjarke Petersen - Visit Rømø & Tønder

Tønder Festival

Tønder Festival er en af de ældste og største begivenheder i Tønder Kommune. Festivalen foregår i hjertet af Tønder, hvor flere store og små scener er opstillet på festivals pladsen.

Musikken er folkemusik, jazz, blues og country.

Ved siden af festivalpladsen kan man campere både med egen vogn, eller leje glamping m.m. Det hele er en stor festivalcamping, der har sit eget stemningsfulde liv med spisesteder, bartelte osv.

I de 4 dage op til festivalen er der planlagt spændende ture, så man kan opleve mere af området. Program offentliggøres omkring marts, hvorefter billetter sættes til salg i Romo-tondershop.dk 

Under festivalen summer hele byen, der er både fest i gaderne samt på mindre scener rundt i byen med live musik.

For at deltage på festivalsområdet, skal man købe billet.

@Tønder Festival
@Tønder Festival

Dragefestival på Rømø – start september

Rømø Dragefestival afholdes på Lakolk Strand, hvor der er mere end rigelig plads til de mange tusinde deltagere, som tager på stranden for at dele en skøn weekend sammen med andre drage interesserede. 

Festivalen byder på konkurrencer og den smukke natteflyvning med drager.

Det gratis at være tilskuer og det er altid et sikkert hit hos børnene.

Læs mere

@Bjarke Petersen - Visit Rømø & Tønder
@Bjarke Petersen - Visit Rømø & Tønder

Rømø Motorfestival –  16 – 18 august 2024.

Rømø Motorfestival afholdes hvert år på Lakolk Strand, og tiltrækker bilentusiaster fra hele verden til Rømø. På Festivalen køres der race med biler og motorcykler der ikke må være nyere end fra 1947.

Hovedbegivenheden er selvfølgelig racet på stranden , hvor flere tusinde gæster ser på. 
Hvis du gerne vil til Lakolk og opleve begivenheden, kan vi anbefale at man kører tidligt hjemmefra. Hurtigste vej over dæmningen til stranden er på cykel.

 

Rømø motorfestival

Sønderjysk Kagefestival – 20. april

I april afholdes Sønderjysk Kagefestival midt på Tønders smukke gågade. Festivalen byder på masser af smagsprøver fra de mange udstillere der findes på gågaden under festivalen.

Hovedarrangement er DM i Lagkage – med et royalt tvist. Tilmelding senest den 14.april.

Køb dine billetter her..

Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet.
Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet.

Smag på Marsken – 3. weekend i september

Smag på Marsken er en fødevarefestival, hvor råvarer fra marskområdet bliver brugt i diverse retter. På festivalen kan du smage de mange forskellige retter og sågar også købe råvarer med hjem til brug i eget køkken.

Smag på Marsken afholdes i Højer, og tiltrækker mennesker fra nær og fjern for at fejre de unikke råvarer Marsken giver os.

@Bjarke Petersen - Visit Rømø & Tønder
@Bjarke Petersen - Visit Rømø & Tønder

Masker i Marsken – oktober.

Danmarks nye strikkefestival – Masker i Marsken

Masker, mindfulness og Marsken hænger sammen i skøn forening, når alle strikkeres drøm om en fantastisk festival går i opfyldelse fra fredag den 27. til søndag den 29. oktober.

Strikning klarer hjernen, stabiliserer blodtrykket og forhindrer stress. Det er almindeligt kendt, og så er det en dejlig hobby, der forener ung og gammel. Masker i Marsken foregår i og omkring Tøndermarsken, primært i Højer og Ballum, men der vil også være aktiviteter og events i Tønder, Skærbæk og Løgumkloster.

Man køber en partout- eller dagsbillet, og herefter kan man købe billetter til workshops og foredrag, fx kombineret foredrag/workshop om craft psykologi ved kunsthåndværker, håndarbejdslærer og psykolog Anne Kirketerp, der fortæller, hvorfor man får det så godt, når man strikker. Eller en workshop med Lærke Bagger, der er kendt for at slå knuder og bruge masser af garnrester i sine designs. Man kan desuden deltage i morgenyoga og morgensang, gå på garntastisk oplevelse blandt de mange udstillerstande, hvile benene i strikkesaloner og meget, meget mere.

Se det store program og køb billetter på www.maskerimarsken.dk

@Lars Detlef - Masker i Marsken
@Lars Detlef - Masker i Marsken

Spark Dæk – Hver onsdag fra maj til september

Spark Dæk er som mange kender det, et træf hvor alle der kan lide at tale om biler, motorcykler og alt som har hjul, kan mødes. Måske man endda kan vise hvad man selv har  stående i garagen.

Alle er velkomne til arrangementet også selvom man bare er der for at se de mange smukke køretøjer.

Hver onsdag fra maj til september vil der være Spark Dæk, og der er næsten altid chance for at købe en kold øl eller sodavand.

Arrangementet afholdes på markedspladsen i Løgumkloster med start ca. kl. 18.00.

Læs mere..

@Bjarke Petersen - Visit Rømø & Tønder
@Bjarke Petersen - Visit Rømø & Tønder

Find mere
læsestof her

nn_NONorsk nynorsk

Guide

Handicap tilgængelighed

Fuld tilgængeligt

Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.

Delvis tilgængeligt

Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.

Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.

Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.

Ikke tilgængeligt.

Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.

Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.