fbpx

Genforeningen 2020 i Tønder

Genforeningen 2020 i Tønder byder på mange foreskellige events. Her kan du læse meget mere om, hvad du kan opleve i Tønder og omegn, når vi fejrer Genforeningen 2020.

Visit Rømø Tønder

Online guides

Det sker der i Tønder

Genforeningen 2020 i Tønder​

I 2020 fejrer vi i hele landet 100 års jubilæet for Genforeningen. Også i Tønder Kommune vil Genforeningen 2020 blive fejret med adskillige arrangementer og events. Nedenfor ses et udpluk af de mange arrangementer, der afholdes i og omkring Tønder i forbindelse med Genforeningen 2020:

  • Foregår fra: 1 Januar - 12 juli

Der er af den grund opbygget et attraktivt, synligt og sammenhængende program af berigende oplevelser i og omkring Tønder, hvor der stræbes efter en bred folkelig opbakning på tværs af målgrupper, med rig mulighed for deltagelse.

”Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune”.

”Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune”.

Men hva rache det dæ?

Det ska' æ fortæl dæ

Hvis du bor eller har rødder i det sønderjyske, har du måske allerede hørt en del om 100-året for Genforeningen i 1920. Da Dronningen i sin nytårstale omtalte særlige begivenheder i det kommende år, var Genforeningen 2020 det helt store tema, og det er ligeledes én af de begivenheder, der udspiller sig mest i medierne dette år. 

Men hvad rager det egentlig dig? Eller som Bodil Jørgensen i sin nytårstale så fint udtrykker det på bedst sønderjysk vis: “Hva’ rache det dæ?”. 

Ja det skal vi sige dig – uden Genforeningen i 1920 ville de, der boede lige syd for Kolding, stadig tilhøre Tyskland, og Danmarkskortet ville af den grund have set helt anderledes ud. På daværende tidspunkt lå den danske grænse til Tyskland nemlig ved Kongeåen, der ligger lige syd for Kolding. Og hvis ikke det havde været for dansksindede borgere i den nordlige del af Slesvig, ville området i dag, stadig tilhøre Tyskland. 100-året for Genforeningen har derfor en helt særlig betydning for Danmarks historie samt de mange tusinde sønderjyder, der i dag kunne have tilhørt den tyske befolkning. 

Og hvis du tror, at markeringen af 100-året for Genforeningen i 1920 kun er for sønderjyder, så lyt til Bodil Jørgensen. Der er nemlig en hel del, vi kan takke dem for, igennem de sidste 100 år – det sønderjyske kaffebord, musikken, litteraturen og meget meget mere. Danmarks Genforening rager nemlig os alle sammen. Også selvom det er 100 år siden.

 

Historien

Men hvad skete der egentlig i 1920?

Efter Tysklands nederlag og dermed afslutningen på 1. Verdenskrig i 1918, blev der i tiden efter, blandt verdens største ledere, udarbejdet den såkaldte Versailles-Fredsaftale. I denne fredsaftale blev det bl.a. pålagt, at der skulle trækkes nye grænser i Europa, med et ønske om, at folket skulle have lov til at tage del i beslutningen om, hvor grænserne skulle gå. 

5 Afsteminger

Kun fem steder i Europa kom der folkeafstemning og ét af de steder, hvor folket fik selvbestemmelsesret, var i Sønderjylland. Og lige netop denne folkeafstemning skulle vise sig at have et helt særligt historisk udfald for Danmark.

D. 10 juli

Den 10. juli 1920 skrev Danmark historie, da de dansksindede tyskere ved en folkeafstemning stemte på, igen at tilhøre Danmark. Fra dansk side var denne Genforening symbolsk, da Danmark og Sønderjylland før havde hørt sammen og nu atter kom til det igen

Ny grænseovergang

Den dansk-tyske grænse kom ved denne Genforening nu til at gå fra det nordlige Slesvig – det vi i dag kalder Sønderjylland – dette til stor jubel i både Sønderjylland og resten af Danmark. 

Genforeningen blev symbolsk gennemført ved, at Kong Christian X red over den nu ophævede grænse ved Frederikshøj, syd for Kolding den 10. Juli 1920.

Genforeningen 2020​

Mere om Genforeningen 2020

Bliv klogere på Genforengingen 2020

Den 10. Juli 2020 er det derfor 100 år siden, at Danmark fik Sønderjylland tilbage. Dette markeres med en lang række begivenheder og aktiviteter over hele landet og når sit officielle og afsluttende højdepunkt i Sønderjylland d. 9.-12. juli – præcis 100 år efter, at Christian X red over den daværende grænse syd for Kolding.

Jubilæumsåret 2020 vil både dykke ned i historien, kulturen, idrætten og musikken med det formål, at gøre sønderjyderne og resten af Danmarks befolkning bevidste om Genforeningens skelsættende politiske og kulturelle betydning, for hele det danske samfund.

Der vil bl.a. være historiske udstillinger, fotoudstillinger samt en lang række foredrag, der alle fortæller fascinerende lokale og personlige historier om Genforeningen.

Der vil også være fokus på børn og barnlige sjæle, når bl.a. Sigurd Barrett, der er kendt fra det populære børneprogram “Sigurds Bjørnetime”, kommer til Tønder og giver Genforeningskoncert. 

Ligeledes vil der være aktive arrangementer for både børn og voksne, når bl.a. DGI Stafet 2020 afholdes i Tønder i maj, med udgangspunkt i Genforeningen.

Programmet for Genforeningen 2020 er allerede startet og løber helt frem til den 12. Juli. 

Inde på Genforeningen2020.dk kan du se kalenderen, der giver dig overblik over alle de arrangementer, der omhandler Genforeningen 2020 i Tønder samt resten af Sønderjylland.

Der er derfor al mulig grund til at mødes, når vi i 2020 fejrer markeringen af 100-året for en vellykket grænsedragning og de mange ting, vores region er lykkedes med siden dengang. Og ikke mindst for at vise, hvordan hele landet kan feste i 2020. 

Så tag din kæreste, ven eller familie i hånden og kom og vær med til at fejre den historiske markering af Genforeningen 2020 i Tønder.

I og omkring Tønder vil der blive afholdt en masse events og aktiviteter i forbindelse med Genforeningen 2020. 

Kom og vær med, når vi i 2020 genforenes med en stor del af Danmarkshistorien i og omkring Tønder. 

I Tønder Kommune vil der over det første halvår af 2020 være adskillige arrangementer, der tager udgangspunkt i Genforeningen 2020. 

I alt 50 arrangementer vil finde sted i og omkring Tønder, hvor både unge og gamle kan være med. 

DEL GERNE DENNE GUIDE, HVIS DU KUNNE LIDE DEN

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email
Del på whatsapp
WhatsApp
Genforeningen 2020 i Tønder
Bjarke Petersen

Genforeningen 2020 i Tønder

Genforeningen 2020 i Tønder byder på mange foreskellige events. Her kan du læse meget mere om, hvad du kan opleve i Tønder og omegn, når vi fejrer Genforeningen 2020.

Rømø & Tønder - Østers
Bjarke Petersen

Sådan spiser du østers

Læs i denne guide, hvor og hvordan du åbner din østers, læs også hvordan du spiser og tilbereder østersen.

Bjarke Petersen

Jul i Tønder

Læs om Tønder, som er Danmarks hyggeligste juleby og få inspiration om de aktiviteter som sker i julemåneden i Rømø-Tønder området.

Hold dig opdateret

Modtag et nyhedsbrev omkring nye indlæg, gode deals og inspiration til din næste ferie

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mange tak

Fordi du har valgt at hjælpe os med at blive bedre, Det betyder meget at vi kan udvikle os til at yde en bedre service til vores besøgende

Beskriv her ved siden af hvad du har oplevet hvad der kunne være bedre. Beskriv så godt du kan.

Feedback formular

Skriv din feedback anonymt her i vores formular