Løgumkloster
SOMMERUDSTILLING I DORMITORIET: MELLEM KRIG OG BARMHJERTIGHED
2. juni – 11. august 2024
Åben i kirkens åbningstid.
Sommerens udstilling er 56 tryk af den franske kunstner George Rouault. Det er tryk, som Refugiet for 5 år siden fik i udlån af Ny Carlsbergfondet, og som har hængt rundt om på Refugiets gange. Nu hænger de – for første gang (så vidt vi ved) – samlet eet sted, og de kan beses indtil 11. august under overskriften ”Mellem krig og barmhjertighed”.
Serien er påbegyndt i årene efter 1. verdenskrig, og motiverne bærer præg af de rædsler verden havde set, og som desværre også i dag er sørgeligt aktuelle.
Kunstneren har skrevet en introduktion til værkerne, som du kan læse i udstillingsrummet, og som sammen med titlerne på værkerne åbner en dør i et dystert univers til både håb, humor og underfundighed. Kom og oplev stor kunst i Dormitoriet i Løgumkloster Kirke.
Der er fernisering umiddelbart efter højmessen søndag den 2. juni, altså ca. 11.30.
Gratis entré.
Sted: Dormitoriet i Løgumkloster Kirke
Fuld tilgængeligt
Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.
Delvis tilgængeligt
Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.
Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.
Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.
Ikke tilgængeligt.
Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.
Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.