Kirkebilledet i Tønder var før reformationen et andet, noget mere broget billede, end det vi kender i dag. Foruden kirkerne Sct. Laurentius og Sct. Nicolai (Kristkirkens forgænger), blev det kirkelige billede domineret af Gråbrødreklostret og klosterkirken. Tillige havde byen ét eller to kapeller umiddelbart uden for bygrænsen. Disse kirker kender vi dog meget lidt til på nær én, Sct. Nicolai, som overlevede reformationen. Dens grundlæggelse kan man ud fra forskellige kilder datere til omkring 1350. Nicolaikirken blev nedrevet i 1591 på grund af brøstfældighed, dog blev tårn og vestgavl bevaret, hvortil den nye kirkebygning Kristkirken – blev tilføjet. I 1593 lod sognepræst Andreas Thomæus ophænge en tavle i den nye kirke med en latinsk indskrift, der i oversættelse lyder: »Her, på den tidligere snævre og faldefærdige kirkes plads, begyndte man i Kristi år 1591, dagen før 1. maj, fra grunden at bygge den nye (kirke) op til det gamle tårn, og dels ved gunst og gavmildhed af den ærværdige og berømmelige fyrste, hr. Johan Adolf, ærkebiskop af Bremen, biskop af Lübeck, arving til Norge, hertug af Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve af Oldenborg og Delmenhorst, dels ved denne bys bevillinger og arbejder blev den fuldendt 25. juli 1592 og 4. oktober højtideligt indviet til Kristus vor frelser og til hellig brug«. Hertil er føjet: »I september år 1686 blev tårnets øverste spids ved Guds vredes lyn nedstyrtet i otte alens højde, men ved sammes nåde lykkeligt genrejst den næstfølgende måned«.

Turisme

Kirken er altid åben for turister i almindelige åbningstider.