Marsk Tower er samlingspunkt for hele Marsk Camp, her er alle velkomne til at gå en tur op og betragte den spektakulære udsigt.
Når du er gået 146 trin op, og lander på udkigsplatformen, står du således 36 meter over havets overflade. Her er der rig mulighed for at opleve, hvordan himmel og hav går i ét med horisonten. Dette giver et helt unikt perspektiv på den ellers umiddelbart flade marsk.
Når det danske vejr er, som vi elsker det mest, klart og solrigt, kan man nyde udsigten helt til Ribe, Sild og Rømø!
Marsk Tower er et must, når du skal opleve Sønderjylland!
Tag turen op i det nye vartegn for marsken og oplev, hvordan horisonten bliver både visket ud og udvidet på én og samme tid. Her får du en unik chance for at opleve den flade marsk og se ligeså langt som øjet rækker.
Arkitekturen
Få et nyt perspektiv på den smukke marsk gennem dansk arkitektur. 25 meter over jorden lader Marsk Tower dig opleve en 360 graders udsigt over den enestående smukke marsk. Mærk på egen krop, hvordan den famøse og friske vesterhavsvind på én og samme tid kan skabe ro og nye tanker.
Marsk Tower er designet af arkitekter fra den verdensberømte danske tegnestue Bjarke Ingels Group (BIG) og består af en unik konstruktion, hvor designet tager udgangspunkt i naturens snoede struktur og menneskets DNA-streng. Det fremstår som både en skulptur og et udsigtstårn og har form som en dobbelt-helix, designet på den måde, at der er én vej op og en anden vej ned. Du får dermed den fulde oplevelse for hvert enkelt trin, hele vejen rundt både op og ned.
Konstruktionen er bygget af Schack Trapper og fremstillet i cortenstål, hvilket er både solidt og robust. Tårnets naturlige mørke farve er naturtro og falder derfor i ét med den omkringliggende habitus, på trods af at det har en højde på 36 meter over havets overflade og kan ses på flere kilometers afstand. Marsk Tower er på én og samme tid enestående, iøjnefaldende og naturlig.
Marsk Tower er et vartegn for hele marsken og Skærbækegnen – en fantastisk oplevelse af arkitektur i Sønderjylland.
Beskrivelse fra stedet:
For at kunne nyde udsigten fra toppen, skal man kunne bevæge sig op ad 146 trin.
Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.
Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.
Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.
Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.
Vores oplysninger om tilgængelighed er vejledende, ved specifikke behov opfordrer vi til at man kontakter stedet direkte.
Fuld tilgængeligt
Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.
Delvis tilgængeligt
Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.
Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.
Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.
Ikke tilgængeligt.
Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.
Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.