Emmerlev Kirke hører til egnens ældste. Den oprindelige bygning blev opført omkring 1150 og i 1400-tallet er tårn, sakristi, våbenhus og tårnets trappebygning blevet bygget.
Kirken var før reformationen indviet til Sct. Andreas (apostlen).
Der er gennem tiderne ændringer i kirken både udvendigt og indvendigt. Blandt andet fjernede man i 1863 et pulpitur i skibets nordside.
En tid stod kirken under ærkedegnen i Ribe, men fra 1673 hørte den under grevskabet Schackenborg frem til 1931, hvor den overgik til selveje.
Indtil 1910 var Emmerlev et selvstændigt sogn med egen præst, men fra 1910 -1989 var det knyttet sammen med Hjerpsted sogn. Siden 1989 har Emmerlev og Visby sogne været lagt sammen i ét pastorat.
I tårnet hænger to genforeningsklokker. De blev i 1921 skænket af det danske folk og leveret af de Smithske Jernstøberier, Aalborg. De forrige klokker blev afleveret til krigsbrug i 1917.
Fuld tilgængeligt
Niveaufri adgang, elevator m.m., som gør det muligt for kørestole at komme omkring.
Delvis tilgængeligt
Der er rum/områder hvor man som kørestolsbruger ikke kan komme ind, men stadigvæk muligt at få en god oplevelse.
Tilgængeligt med en hjælper eller lidt gangfunktion.
Der er et trin eller andet der gør at man behøver hjælp for at kunne deltage/komme ind.
Ikke tilgængeligt.
Her mangler elevator, ramper eller andet der gør at kørestole ikke kan komme ind.
Tilgængelighedsvurderingen er foretaget ud fra en almindelig størrelse kørestol. Hvis man bruger ekstra bred elektrisk kørestol eller el-crosser, beder vi jer venligst selv kontakte det ønskede besøgssted. Ligeledes kan der være forhold der gør at tilgængeligheden i en periode ikke er som beskrevet af os. En god ide er altid at søge oplysninger på det ønskede besøgssteds hjemmeside.